Psykolog Anne Merete Kelstrup
Psykolog Anne Merete Kelstrup
INDIVIDUEL TERAPI OG PARTERAPI
Psykolog Anne Merete Kelstrup
Det gode liv er ikke én lykkerus,
men at der ikke er for langt mellem lykkestunderne.

Psykolog Anne Merete Kelstrup
Du skal bruge Acrobat Reader for at se dokumenterne du downloader.
Hvis ikke du allerede har det, kan du hente programmet gratis ved at klikke her
 
 
 
 
 
 
 

Hvad er mit arbejdsgrundlag?

Som psykolog har jeg den brede teoretiske viden, som gør det muligt at se nuanceret og differentieret på forskelligartede problemstillinger. Jeg bekender mig ikke til en bestemt terapiform eller arbejdsmetode, men vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilken interventionsform der er mest hensigtsmæssig.

Det er mit ønske at finde et tilbud, der passer til brugeren, frem for at få brugeren til at passe til mit tilbud.
Formålet med psykoterapien er, at brugeren opnår øget autonomi og udvidelse af personlige muligheder og bliver bedre til at fungere psykisk og socialt.

Jeg har 25 års erfaring med undervisning, rådgivning, vejledning, supervision og behandling.

Jeg har egenterapeutisk erfaring - såvel fra gruppe som individuelt.

Mit grundsyn er præget af elementer som: ligeværd, relation, udvikling og proces.

Jeg forstår menneskets vilkår som

- at et menneske altid er i relation til andre
- at alle mennesker er ligeværdige
- at udvikling altid er mulig
- at processen er nøglen til udvikling

Det er min grundholdning,

- at jeg bedst kan hjælpe det enkelte menneske, ved at familien/netværket er inddraget.
- at mennesket gør det bedste, han/hun har lært, og at alle har deres gode grunde til at gøre, som de gør
- at jeg ikke er eksperten, der kan løse folks problemer, men at jeg kan være med til at fremme    helbredende processer for den enkelte/familien
- at vi mennesker er historie og at det er godt for os at dele vores historie med andre

Min gestaltpsykologiske tilgang betyder

- At jeg grundlæggende er nysgerrig over for, hvordan du ser verden, hvad der har betydning for dig
- At jeg ikke spørger: hvorfor gør du det, men i stedet: hvordan gør du det, hvordan giver det mening for    dig, og hvordan får du det bedste ud af det, og hvad kan og vil du ændre på?
- At jeg ser kontakten (awareness, mindfuldness) med én selv og med andre som grundlaget for vækst
- At jeg tror, det er svært at ændre grundlæggende mønstre, men at det er muligt at ændre måden at     tackle dem på

Psykolog Anne Merete Kelstrup
Psykolog Anne Merete Kelstrup
Psykolog Anne Merete Kelstrup
 
 
 
 
Sidst opdateret:
21-05-2015 08:16:55
Online:   5
Besøgende:   1422