Psykolog Anne Merete Kelstrup
Psykolog Anne Merete Kelstrup
INDIVIDUEL TERAPI OG PARTERAPI
Psykolog Anne Merete Kelstrup
Det gode liv er ikke én lykkerus,
men at der ikke er for langt mellem lykkestunderne.

Psykolog Anne Merete Kelstrup
Du skal bruge Acrobat Reader for at se dokumenterne du downloader.
Hvis ikke du allerede har det, kan du hente programmet gratis ved at klikke her
 
 
 
 
 
 
 

Hvad laver jeg?

- Parterapi

Ligesom bilen har brug for et serviceeftersyn nu og da, kan det også være en god idé at få parforholdet set efter i sømmene. Forholdet kan blive styrket, og det kan på længere sigt forebygge skilsmisser og samlivsophævelser.
Det er ganske naturligt, at man efter at den første forelskelse har lagt sig, og det er blevet hverdag, bliver frustreret over at se sider hos partneren, som man ikke bryder sig om, som man har svært ved at håndtere. At kunne opleve at det netop er éns store udfordring at tackle denne problematik, ja, det kræver sin mand/kvinde.
Det sprog vi bruger over for hinanden i hverdagen har ofte utilsigtede negative virkninger på vores indbyrdes relationer.
Vi kommer til at sætte fokus på det enkelte individ frem for relationer.
Vi kommer til at sætte fokus på årsagsforklaringer frem for en fælles forståelse.
Vi kommer til at placere skyld frem for at give udtryk for anerkendelse, respekt og værdighed.

- Skilsmisse

Man kan ikke gå ud af et tæt forhold og så bare sige ”hej…”
Det er vigtigt at sige ordentligt farvel til hinanden. Gør vi ikke det, binder vi en masse smertelige følelser og forhindrer et ordentligt engagement i det nye.
Er der børn i forholdet, er det væsentligt at gennemføre bruddet på en for barnet så skånsom måde som muligt.
Jo mere man over for sine børn tør dele sin sorg over, at det endte med skilsmisse, jo mindre vil barnet opleve sig selv som en ting, man bare kan gå fra.

- Samtaler med unge

At være ung i dag er forbundet med at tage mange valg.
Ikke ret meget er givet. Det kan være svært at beslutte sig for, hvilken vej man skal gå. At finde sin identitet. For den unge kan det være en hjælp at tale med en professionel voksen, der ikke har følelser i klemme og som ikke har forventninger til, hvad den unge skal tænke og mene.

- Stedfamilier

Når man går ind i et forhold igen efter et dødsfald eller en skilsmisse, gør man det naturligvis med en forhåbning om, at det nye ægteskab bliver lige så godt eller bedre end det tidligere. Men sådan går det ikke altid. Realiteterne ser ofte anderledes ud end vore drømme, og måske står vi efter en tid og trækker opgivende på skuldrene: Åh nej, mislykket igen.
Vore forventninger til sted-familien svarer mange gange overens med vore forventninger til den biologiske eller traditionelle familie. Og gør de det, får vi højst sandsynligt problemer. En sted-familie er ikke nødvendigvis bedre eller ringere end en traditionel familie – men den er anderledes.
Det kræver en særlig indsigt at skabe et godt fundament for en sted-familie. Et af sted-familiens mest markante kendetegn er, at den bygger på tab og bristede drømme – den voksne har mistet en partner, barnet har mistet en far eller mor, et hjem er gået i opløsning. Har børnene i en periode boet alene med en forælder, ja, så vil de naturligt føle tab af privilegier, når en ny voksen kommer ind i billedet.
Hvis en sted-familie skal kunne fungere, så må alle tages med på råd. Man må være opmærksom på de savn hver enkelt føler, og man må kunne tale åbent om dem. I et team-arbejde må man sammen sætte de mål, der er realistiske at arbejde hen imod, for at projekt: sted-familie kan lykkes.

- Misbrug

Når man ikke lever det liv man ønsker at leve, når man har svært ved at indgå i relationer til andre mennesker, når man bevidst eller ubevidst bærer på en smerte/en sorg, kan mad og alkohol anvendes som et forsvar til at dulme forbundne følelser.
Det er sandsynligt at følelsen af mindreværd er inde i billedet, at denne følelse yderligere forstærkes i takt med misbruget og oplevelsen af, at man kun bruger en lille del af det klaviatur, som livet byder én på.
I stedet for at give sig i kast med disse følelser – når de trænger sig på – spiser man, ryger og/eller drikker. Så længe man forsvarer sig mod at se sig selv og sine ømme punkter i øjnene, vil man forblive overvægtig, ryger og/eller alkoholiker.
Har et menneske et overforbrug af alkohol/mad, ja, så har hele familien et problem. Misbruget berører i høj grad de mennesker, misbrugeren lever sammen med. I mange familier arbejder de øvrige medlemmer ubevidst sammen med misbruget og bliver med-misbrugere.
- måske fornægter man problemet - måske sætter man sin lid til håb og ønsker.
Lever man sammen med et menneske med et misbrug, må man igen og igen spørge sig selv om, hvorvidt man er en del af problemet eller en del af løsningen på problemet.
Man kan ikke forandre sin partner, men man kan gøre noget ved sig selv – det kan inspirere den anden til også at få gjort noget ved sit liv.

Psykolog Anne Merete Kelstrup
Psykolog Anne Merete Kelstrup
Psykolog Anne Merete Kelstrup
 
 
 
 
Sidst opdateret:
21-05-2015 07:16:20
Online:   3
Besøgende:   3081